Menu

Nyt trænerteam til serie 1 holdet.

image Martin Broed og Jens Brøchner Jensen
JJ
18. december 2019 kl. 17:23
Ny cheftræner er Jens Brøchner Jensen som få Martin Broed som assistent.

Efter længere tids vurdering af trænersituationen omkring vores seniortrup, er vi nået frem til en løsning, som vi vurderer, er den mest holdbare på lang sigt.

Efter gensidig aftale stoppede vi samarbejdet med Jesper Falck efter efterårssæsonen. Vi vil derfor med et nyt setup sikre kontinuitet og stabilitet, der kan være med til at sikre vores fremtidige udvikling.

Vi har haft fokus på, at få genskabt de ”gamle" Bjæverskov dyder, hvor sportslig udvikling og socialt sammenhold er nøglen til vores fremtidige succes.

Samtidigt har vi lagt vægt på, hvordan vi bedst kunne sikre vores sportslige målsætninger for begge vores seniorhold, etablere et motiverende trænings- og kampmiljø kombineret med sportslig udvikling, tiltrække nye spillere og udvikle vores unge spillere mod et kommende generationsskifte.

For 2. senior er vi den heldige og stabile situation, at både Morten Rasmussen og Tino Rugaard har valgt at fortsætte som henholdsvis træner og assistenttræner.

For 1. holdet, har vi indgået en aftale med klubbens eksisterende assistenttræner, Jens Brøchner Jensen, der indtræder som cheftræner. Jens har gennem 1 ½ år fået et indgående kendskab til truppen, har de trænermæssige kompetencer og har stor ledelseserfaring.

Jens bliver suppleret af assistenttræner Martin Broed, der gennem en lang fodboldkarriere på højt niveau, kan bidrage taktisk og fagligt, og vil dermed være en vigtig brik i det udviklende og taktiske omkring vores trup. Martin vil fortsat være aktiv spiller i klubben.

Vi er af den overbevisning, at vi hermed er nået frem til et rigtigt stærkt setup, der vil være til gavn for spillere og klubben fremadrettet.

 

Jacob Jørgensen

Formand

IF Frem Bjæverskov Fodbold