Menu

Sekretær søges!

image
JJ
25. februar 2019 kl. 20:39
Vi er desværre ikke i mål med rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer. Helt konkret mangler vi en ny sekretær.

Vi har fået tilsagn fra to personer, som gerne vil med i bestyrelsen. De to vil tage sig af henholdsvis det sportslige og IT. Derudover er både kassereren og formanden på plads. Men ifølge vedtægterne skal vi have en sekretær, ellers kan klubben ikke eksistere.

Sekretærens opgaver er blandt andet: Ansvarlig for årlig mødeplan og for referat af bestyrelsesmøder og generalforsamling. Deltage i ad hoc møder med klubbens frivillige eller andre interessenter (koordinatorer, frivillige, kommune eller lignende) sammen med bestyrelsen. Ansvarlig for løsning af diverse bestyrelsesmæssige opgaver fordelt på møderne, samt tage klubbens økonomiske og sportslige beslutninger i samarbejde med resten af bestyrelsen.

Det er absolut ikke noget krav at man ved en masse om fodbold, men man skal forventes at bruge ca. en, max to timer om ugen.

Vi håber, at der en nogen som har lyst til, at gøre en forskel i en klub som har en positiv udvikling. Vi står i bestyrelsen klar til at tage imod dig! Der afholdes generalforsamling d. 6. marts kl. 19.00 i klubhuset. Så vent ikke med, at kontakte formand Jacob Jørgensen på 2089 5472 eller formand@bjaeverskovfodbold.dk, så vi kan få en aftale.

Luk