Menu

Bjæverskov Fodbold til Hanze Trophy

image
JJ
03. april 2018 kl. 15:24
Bjæverskov Fodbold deltog med 100 spillere og ledere i Hanze Trophy i Holland i påsken.

Langfredag morgen var der afgang, da spillere og ledere fra Bjæverskov Fodbold tog afsted mod Zwolle i Holland for, at deltage i Hanze Trophy. I alt var det en flok på 100 som drog afsted.

Sidst på eftermiddagen ankom de to busser til Heino Summercamp, hvor der var indkvartering i to store hytter.

Lørdag morgen var der åbningsceremoni og herefter kunne kampene begynde på to stadions. Bjæverskov Fodbold deltog med et U-11, to U-12, to U-14 og et U-15 hold. Kampene blev spillet lørdag og søndag og det var mange tætte kampe. Desværre blev det ikke til pokaler, men flere af holdene sluttede lige udenfor podiepladser efter at have været i straffesparkskonkurrence.

Om aftenen blev tiden brugt i ”Summercampen” hvor der var mulighed for bla. en tur i poolen. Det var et perfekt indkvarteringssted og meget bedre end klasselokaler på en skole, som det tidligere har været på fodboldafdelingens ture.

2. påskedag kl. 18.30 kørte de to buser ind på parkeringspladsen ved Skovbohallen, med en flok trætte men også glæde spillere og ledere, efter en rigtig god tur i Holland.

Fodboldafdelingen vil gerne takke de ledere, trænere og forældre, som har været med på turen. Der skal også lyde en stor tak til vores tursponsorer, Automat Experten, Salon Totten og XL Byg Bjæverskov.