Menu

Bjæverskov tæt på oprykning

image
JJ
30. maj 2015 kl. 20:51
Med 7-0 sejr over Store Heddinge er Bjæverskov med tre kampe tilbage tæt på oprykning.

Bjæverskovs serie 3 hold er med tre kampe igen tæt på oprykning til serie 2. Bjæverskov har ikke tabt point siden 4. oktober hvor det blev til et nederlag på 2-1 i Vordingborg.

Lørdag blev det til en storsejr på hele 7-0 over Store Heddinge. Nu venter tre meget spændende kampe. Den næste er onsdag d. 3. juni hvor holdet spiller ude mod Borup. Hvis Bjæverskov vinder den kamp, kan holdet nøjes med uafgjort i næste weekends kamp mod Gørslev. En kamp der spilles lørdag d. 6. juni kl. 14.00 på Bjæverskov Stadion.

I øvrigt vandt holdet 1-0 ude over FC Ishøj i DBU Pokalen, så nu venter FC Lejre fra Sjællandsserien i 5. runde. Den kamp spilles på Bjæverskov Stadion tirsdag d. 9. juni kl. 19.00.

Luk