Menu

IF FREM BJÆVERSKOV FODBOLD HOLDER FEST – OG DU ER INVITERET!

image
Jens Brøchner Jensen
26. november 2023 kl. 20:47

Det har været et fantastisk år for IF Frem Bjæverskov Fodbold.

Først blev vi certificeret som DBU Børneklub, så afviklede vi den største fodboldskole nogensinde i Bjæverskov, så kom vi på fodboldlandkortet grundet vores sen-ungdomsarbejde ”Målrettet mangel på målrettethed”, så blev vores formand årets ildsjæl, så blev vi officielt DBU Get Movin’ klub og nu venter vist endnu en hæder for det arbejde der foregår i klubben.

Lørdag den 2. december afholder vi det traditionsrige KAOS stævne, hvor børn og unge på tværs af årgangene har en fælles fodboldfest.
Programmet kan ses i vedhæftede, men vi hører rygter om, at DBU og køge Kommunes formand for kultur- og idrætsudvalget kommer kl. 11.30 og overrækker en anerkendelse til IF Frem Bjæverskov Fodbold. Samtidigt fejrer vi vores mange frivillige, og siger tak for det store arbejde der udføres hver dag på og uden for banerne.
Så kom og fejr det med os, vi garanterer en festlig dag i Skovbo Hallen.
Vi glæder os til at se jer.

Luk