Menu

IF Frem Bjæverskov kan nu officielt kalde sig DBU Børneklub

image
Jens Brøchner Jensen
30. november 2022 kl. 21:17

Med vores nye titel som DBU Børneklub viser vi, at vi virkelig vil børnefodbolden. Nu og i fremtiden vil vi arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for på den måde at sikre, at vi har et rigtig godt børnemiljø til klubbens fodboldbørn. Det betyder også, at vi vil prioritere børnefodbolden i klubben både økonomisk og organisatorisk. Børnefodbold hos os og DBU er U5 til og med U14.

DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s nye børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn. Det mål vil vi i IF frem Bjæverskov gerne bidrage til, og derfor har vi nu blevet godkendt og har underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub, og arbejde målrettet med vores børnefodboldtilbud.

At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal være med til, at vi sikrer, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn.

I den forbindelse har bestyrelsen udarbejdet en langsigtet økonomisk plan, hvor børnefodbolden bliver prioriteret. Desuden er der udarbejdet en komplet trænervejledning som rettesnor til trænerne, og vores trænere er igennem et opdateret uddannelsesforløb.

I samme forbindelse har klubben ansat Nick Aagaard Thomsen som børneudviklingstræner, men ansvar for at der til dagligt arbejdes efter DBU’s børneklub værdier og børnesyn på træningsbanen.
Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte børneklubansvarlig Jens Brøchner Jensen jens@bjaeverskovfodbold.dk eller børneudviklingstræner Nick Aagaard Thomsen på nick@bjaeverskovfodbold.dk
Det betyder, at vi nu og i fremtiden vil arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud, så vi sikrer, at vi har det bedst mulige børnemiljø med sunde og glade fodboldbørn.

Luk