Menu

NY CHEFTRÆNER FOR IF FREM BJÆVERSKOV SENIOR

image
05. januar 2022 kl. 08:26
NY CHEFTRÆNER FOR IF FREM BJÆVERSKOV SENIOR
NY CHEFTRÆNER FOR IF FREM BJÆVERSKOV SENIOR
Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til et velkendt ansigt i IF Frem Bjæverskov, idet Carsten Hartmann overtager ansvaret for vores seniortrup pr. 1. januar.
Carsten afløser Michael Rolff Kønig og Behar Zejnullahu der er fratrådt med årsskiftet.
Carsten er en rutineret fodboldtræner og har gennem mange år været en aktiv del af vores klub, så det er fantastisk at byde Carsten velkommen tilbage. Carsten har tidligere været seniortræner i klubben, og været træner for flere af vores ungdomsårgange.
Vi har haft fokus på at få en rigtig klubmand ind, der med et lokalt tilhørsforhold kan sikre vores grunddyder, lokalt tilhørsforhold, socialt sammenhold, kvalitet og kontinuitet.
”Jeg glæder mig til igen at være en del af IF Frem Bjæverskov Fodbold, som jeg har haft en særlig forbindelse til i over 40 år, både som spiller og træner. Der er ikke mange spillere tilbage fra sidst jeg var cheftræner, men rigtig mange af spillerne der er i truppen nu er ‘mine’ drenge, idet jeg var deres træner, da de startede til fodbold og årene frem. Så jeg ser frem til udfordringen, og glæder mig til sæsonen går i gang” udtaler Carsten Hartmann.
Vores målsætning er fortsat uændret, fastholdelse i serie 1 og oprykning af vores 2. hold. Vi oplever en stigende interesse og tilgang af nye spillere, og forventer fortsat vækst og udvikling.
Desuden har de seneste års fokus på sen-ungdommen betyder, at vi har en spændende U19 og U17 trup på vej, så vi ser mange spændende muligheder i fremtiden.
Seniortræner teamet består fremadrettet af Carsten Hartmann og Jens Brøchner Jensen, der begge har stor indsigt i vores seniorårgang, og begge har tætte relationer til vores ungdomsårgange.
Vi ser frem til et spændende forår, og byder Carsten velkommen tilbage!
IF Frem Bjæverskov Fodbold
Luk