Menu

Status på Covid-19 situationen

image
09. december 2020 kl. 07:42
Mandag annoncerede statsminister Mette Frederiksen yderligere corona-restriktioner, en delvis nedlukning af 38 danske kommuner samt en lukning af de indendørs idrætsfaciliteter

Vi er en af de kommuner der er berørt, og DBU har besluttet, at alle stævner og kampe for børn og unge under 21 år blive udsat til afvikling efter 3. januar 2021. Det gælder således også stævner og kampe i de 7 kommuner, som ikke er omfattet af de nye corona-restriktioner.

Alle stævner og kampe for hold med personer over 21 år er i forvejen omfattet af de landsdækkende restriktioner.

Helt konkret betyder det følgende med praktisk virkning fra dags dato:  

  • Alt træning indendørs er afsluttet pr. d.d. og kan eventuelt genoptages efter 3. januar, hvis meldingen fra sundhedsmyndighederne godkender dette.
  • Alle indefodbolds-stævner i weekenden 12./13. december udsættes til afvikling efter 3. januar 2021
  • Alle resterende 3- og 5-mandsstævner i Vinterbold udsættes til afvikling efter 3. januar i 2021
  • Alle resterende 8:8 og 11:11 kampe i Vinterbold udsættes til afvikling efter 3. januar i 2021
  • Alle stævner og kampe i futsal udsættes til afvikling i 2021

Træning udendørs er fortsat en mulighed.

Køge kommune har desuden klart kommunikeret, at indendørs faciliteter til foreningsaktiviteter lukkes frem til 3. januar, baseret på Kulturministeriets pressemeddelelse: ”Steder, hvor der udøves idræts-, forenings- og fritidsaktiviteter, skal holde indendørsarealer lukket for offentligheden. Det gælder blandt andet lege- og badelande, idrætshaller,...

For spillere/hold over 22 år og ældre gælder følgende:

De nuværende nationale restriktioner forlænges fra 3. januar til og med 28. februar 2021. Dermed ser det ud til, at seniorfodbolden fortsat vil være underlagt et forsamlingsforbud på 10. dvs. træningskampe bliver ikke en mulighed, og træning foregår i grupper af max. 10 personer inkl. træner.

DBU vil hurtigst muligt komme med en udmelding vedrørende betydningen for afviklingen af klubarrangerede træningskampe for seniorer og ældre. Vi kommer tilbage når vi ved mere.

Luk