Menu

Kenneth Westerberg-Christensen stopper som træner

image Foto: Jeppe Lodberg - sn.dk
JJ
22. maj 2019 kl. 17:43
Kenneth Westerberg-Christensen også kendt som Fritz, stopper som cheftræner for serie 2.

Vi har i bestyrelsen desværre modtaget en opsigelse fra Kenneth ”Fritz”, der ønsker at stoppe som cheftræner for vores serie 2 hold efter forårssæsonen 2019.

Den primære årsag til, at Fritz ønsker at stoppe er, at han ønsker mere tid til familien. Vi har fra bestyrelsens side valgt at respekterer Fritz’ ønske og takker ham for den kæmpe indsats han har gjort for klubben. Fritz er næsten blevet en ”institution” i vores klub, og vi er glade for, at Fritz fortsætter som spiller i klubben.

Vi er i bestyrelsen i gang med at kigge på, hvordan vi sikre det optimale trænersetup efter sommerferien, hvor vi tager højde for eventuel oprykning til serie 1.
Den nuværende assistenttræner, Jens Brøchner Jensen ønsker ikke at overtage cheftræneransvaret for 1. holdet. Jens ønsker at have mulighed for fortsat at arbejde med udvikling i klubbens sen-ungdomsårgange, men fortsætter som assistenttræner for 1. holdet.

Vi er derfor gået på jagt efter en kompetent træner med de fornødne faglige og sportslige kompetencer til at udvikle holdet, uanset om vi spiller i serie 1 eller serie 2. Vores fordel er, at det øvrige trænerteam fortsætter, og med deres kendskab til holdet og spillerne, giver det optimale forudsætninger for opstart af en ny træner. Forholdene omkring vores senior 2. hold er uændrede.

Vi arbejder på at have en ny cheftræner på plads inden sommerferien.
Spørgsmål kan rettes til formanden på 20895472 eller formand@bjaeverskovfodbold.dk

 

Jacob Jørgensen
Formand

Luk